..........................................................................................................................................................


..........................................................................

Heidi Hove (DK)

Velkommen

Ved Damhussøen, hvor Ålekistevej begynder, har Heidi Hove placeret et skilt, der som en imødekommende gestus byder os velkommen til Ålekistevej. Men skiltet ligner samtidig et fremmedlegeme og spørger til stedets identitet og foranderlighed.

Hvordan vil du beskrive dit værk?

Heidi Hove Mit ønske er at skænke Ålekistevej et skilt, der fungerer som en byport ved indgangen til vejen nær søen. Det er udført i en gammel, ornamenteret stil med teksten ’Velkommen til ÅLEKISTEVEJ’ nedfræset i træ. Nederst på skiltet nævnes årstallet for grundlæggelsen af vejen og øverst et relief af en ålekiste. Skiltet bemales i blåt og selve teksten i guld, som vil give et højtideligt udtryk og være med til at give området en større autoritet og karakter.

Jeg har været meget optaget af Ålekistevej og vejens historie og udvikling gennem tiden, og jeg håber, at værket vil skabe undren og nysgerrighed blandt de forbipasserende. At folk vil kaste et nyt blik på deres lokalområde. Et skilt som dette vil nok forekomme komplet løsrevet og isoleret i forhold til dets omgivelser, men også insistere på at gøre den forbipasserende opmærksom på den historie, som området rummer. På den måde træder man måske ind i området med større ærefrygt og respekt. På den anden side kan skiltets design virke så afvigende fra omgivelserne, at det understreger områdets måske bekymrende udvikling, hvilket snarere får en til at betvivle skiltets nostalgi. Nærmest som en desperat identitetssøgen.

Så det, der ved første øjekast kunne ligne en nostalgisk præsentation af Ålekistevej, giver ved nærmere eftersyn en fornemmelse af at være på det forkerte sted; at noget er forstyrret?

HH Ja, det er en kommentar til områdets kompleksitet. Den udvikling, som stedet har gennemgået, rummer i mine øjne en vis ustabilitet, i og med at Ålekistevejkvarteret har en spændende historie, men i dag ligner ethvert andet forstadskvarter, hvor bybilledet hovedsageligt er præget af konform arkitektur og tung trafik. Ved nærmere betragtning bliver det dog klart, at kvarteret består af små tidslommer, og at bydelen ikke har fulgt tempoet for resten af Københavns forandringsprocesser. Det har en bevaringsværdig kvalitet – men i hvor lang tid endnu kan Ålekistevej bevare dette særegne udtryk? I dag skal man kigge godt efter for at finde disse kvaliteter, som måske er ved at forsvinde.

Hvordan peger skiltet på disse kvaliteter?

HH Det gør det ved at henvise til historiske begivenheder i området. Eksempelvis til at Ålekistevej blev grundlagt i 1779 og dengang fungerede som delingsvej for syv husmandsgårde; gårdnavne, som man stadig finder på gader og bygninger i området. Eller til Damhussøen, som førhen forsynede København med vand. Her løb vandet ned i en lille dam, hvori der var placeret en ålekiste, som bruges til fangst af ål – deraf navnet Ålekistevej.

Ålekistevej 12. Fuldt tilgængeligt.

Foto: Heidi Hove