..........................................................................................................................................................



 

..........................................................................

Osman Bozkurt (TR)
Encounters


Mellem træerne i det grønne område foran Vanløse Skole på Ålekistevej hænger en tøjsnor med tøj fra den lokale fodboldklub. Den Istanbul-baserede kunstner Osman Bozkurt bringer denne improviserede brug af det offentlige rum med sig fra Istanbul til Vanløse og viser, hvordan det offentlige rum kan revitaliseres, når lokalbefolkningen er til stede og synlig i udformningen og brugen af deres lokalmiljø.

Hvordan vil du præsentere dit værk?

Osman Bozkurt Normalt i mit arbejde betragter jeg gaden og bliver inspireret af den. Idéen bag dette værk kommer fra en park, jeg besøgte i Istanbul, hvor fodboldtøj hang til tørre på snore og på rækværk i hele parken. Jeg ville bringe sådan en situation, hvor grænserne mellem offentligt og privat rum udviskes, med mig til København. Den lille park ved Ålekistevej, hvor jeg nu har lavet interventionen med en tørresnor med det lokale fodboldholds t-shirts, shorts og sokker, der således forbinder parkens træer, virker øde. Kun marginaliserede mennesker, som for eksempel alkoholikere, bruger den. Der findes intet udstyr til børn. Jeg synes, dette er et betydningsfuldt sted at foreslå et nyt offentligt liv.

Hvordan foreslår tørresnoren et nyt offentligt liv?

OB I modsætning til, hvordan det offentlige rum anvendes andre steder i Europa, er Istanbul fuld af overraskelser, og grænserne mellem privat og offentligt er slørede. Tomme offentlige rum bruges og forvandles let til private rum via kollektive, kreative aktiviteter, der tildeler rummet nye funktioner. Dette er en vigtig måde at bruge byen på. I Europa ser det offentlige rum måske umiddelbart demokratisk ud, men det er indrammet af regler og orden. Overdesignede og –definerede rum er bestemmende for offentlig adfærd og forhindrer organisk og personlig brug af rummet. Situationen, hvor snore med fodboldtøj hænger til tørre i parken i Istanbul, demonstrerer, hvordan et hjems private rum kan bryde ud, og gaderne kan indtages. Gentagelsen af dette som en intervention på Ålekistevej kan få folk til at tænke over et alternativt offentligt domæne.

Kan du forklare, hvad du forstår ved privat rum? Din opfattelse af det private virker positiv, idet den fokuserer på personlighed og deling, ikke på ejerskab som en modsætning til det offentlige?

OB Jeg synes, det er interessant at skabe et offentligt domæne, hvor kollektiv kreativitet former rummet i stedet for at adlyde byplanlægningens regler. Det offentlige rum skal udvikles af menneskene i det og ikke af myndighederne, der ser alt på afstand eller fra oven. I Istanbul udvikler byen sig mere nedefra og op. Beboerne former det offentlige rum i forhold til deres behov, i stedet for at lade myndighederne planlægge det hele ovenfra.

Hvorfor giver det mening at lave denne intervention på et øde sted?

OB Der findes mange smukke og velholdte parker i København, men ingen lægger mærke til denne her. Selv parkens egen statue vender den ryggen. Min intervention skaber en relation mellem parken og fodboldstadiet i nærheden. På den måde bevæger en vital del af det lokale liv, der normalt er forbeholdt stadium, sig ind i parken og revitaliserer den ved at give den et formål. Jeg mener, at det er vigtigt at fremhæve forsømte rum som denne park og påpege deres problemer for at oplyse om det offentlige rums betydning. Det er også en generel kommentar til det offentlige rum i København, der måske kunne have brug for at slappe lidt af.

Parken mellem Klitmøllervej og Lønstrupvej. Kan opleves kl. 13-18 hver dag.

Foto: Malene Nors Tardrup