...............................................................................................................................

Kunstneriske handlinger i en verden af handlinger

Af Ted Purves

Hvad er forskellen på at opleve noget som kunst og at opleve noget som en hverdagshandling eller et hverdagsobjekt? Den amerikanske billedkunstner og skribent Ted Purves funderer over vores kunstoplevelse, når kunstværket træ­ der ned fra soklen, ud af indramningen og blander sig med verden.

Det er en regnfuld februardag i Oakland, Californien. Marie Bruun Yde skriver for at fortælle mig om nogle ting, der i maj i år vil finde sted langs Ålekistevej i Vanløse i Danmark: Berit Nørgaard vil inddrage gadens beboere ved at få dem alle til at lave små udstillinger i deres vinduer ud mod gaden. Sixten Therkildsen vil sælge t-shirts i en genbrugsbutik på gaden, og Jens Axel Beck vil få en violinist til at spille fra sin gadevendte private balkon. Ud over disse tre vil der være en overvældende mængde projekter. Nye skilte vil blive placeret på gaden, små 2D-modeller af lokale bygninger udføres og placeres in situ. Disse projekter deltager alle i kunstbegivenheden Lokal Global Plan, der er lanceret med henblik på at åbne nye kunstneriske rum i Vanløses dagligdag.

Projekterne finansieres via en kombination af kultur- og kunststøtte dedikeret til kunst i det offentlige rum, men de passer ikke rigtigt ind i den skabelon, man normalt forbinder med offentlige, kulturelle eller kunstneriske værker. Her produceres hverken statuer eller udsmykninger. Skuespil og musik præsenteres heller ikke i parker eller på offentlige pladser. Mens projekterne på Ålekistevej helt sikkert “sker” i det offentlige rum, er det svært at placere dem i nærheden af en traditionel model for offentlig kunst.

Viften af aktiviteter udfolder sig i for- bindelse med og omkring alle gadens normale, daglige aktiviteter. De vil blive set og oplevet i interaktionerne mellem butiksejere og kunder, under postuddeling, venners kaffeaftaler og påstigning på bussen. Visse bliver fremhævet, så de skiller sig ud fra “normale” syn i Vanløse, og visse bliver måske fuldstændig camoufleret i de daglige rytmer.

Verden som helhed

Det er her vigtigt at bide mærke i placering og kontekst. Lokal Global Plans projekter adskiller sig på mange måder fra de gængse opfattelser af offentlig kunst. De indtager steder i byen, der ikke umiddelbart etablerer dem som “officielle” kunstværker, eller de fremtræder på måder, der – som en t-shirt solgt i en butik – minder om andre, “ikke-kunstneriske” udgaver. I ingen af tilfældene optræder de i det offentlige domæne i udgaver, der uden videre associeres med kunstværker eller kunstverdenen. I stedet træder de ind i et langt mere kom- plekst sted, noget vi måske kunne kalde “verden som helhed”.

Forestil dig en violinist, der spiller på en offentlig plads. Skulle man opleve dette, ville man formentlig formode, at vedkommende var udvalgt til opgaven på baggrund af en eller anden form for godkendelse, at vedkommende var blevet udvalgt på grund af sine kvalifikationer, og at han ville udføre et specifikt program. Når man oplever en violinist, der sidder på en privat balkon (og det kunne såmænd være den samme violinist, der spiller det samme stykke musik som på den offentlige plads), er færre sikre formodninger til rådighed. Drejer det sig simpelthen om husets beboer? Øver vedkommende sig, eller er det en optræden? Hvis det er en optræden, hvem er så dens publikum? Er det naboerne, de forbipasserende, et skjult kamera? Da konteksten ikke længere indikerer, at dette er et kunstværk, overlades vi til den langt mere vidtfavnende mulighed, at det er en event, en handling.

Mulighederne i “afsmitning”

Disse skel er ikke blot akademiske, ej heller er de udelukkende kunsthistoriske pointer. De øver en betragtelig indflydelse på den betydning, der måtte komme ud af projekterne. Forestil dig, hvad der sker, bare for et øjeblik, når den nævnte violinist undviger en hurtig kategorisering som offentlig kunst, social performance eller projektkunst. Set fra gaden af en forbipasserende, der ikke får oplevelsen “indrammet” som en kunstperformance, bliver violinspillet simpelthen til en “handling”. Ved at betragte det som en simpel handling åbnes der op for, at disse kunstneres forehavender kan forlade kunstverdenens snævre historie og træde ind i de menneskelige handlingers langt bredere historie. Hermed kan handlingerne, der udgør Lokal Global Plan, ses i lyset af mange omgivende handlinger. De kan betragtes sammen med en fødselsdagsfest eller diskuteres i forhold til åbningen af en café. Disse projekter glider lettere ud i verden, bliver kunstneriske handlinger i en verden af handlinger.

Dette “skred” rummer betydeligt potentia- le for en kunster, for det indebærer mulig- heden for, at værkers og projekters betyd- ning “smitter af.” Vi kan se det i forbindelse med Sixten Therkildsens t-shirts. Havde de været til salg i et galleri eller en museumsbutik, ville de sikkert have beholdt en klar betydning, både som kunstværker og som multiple objekter. Ved at sælge dem i en genbrugsbutik smitter deres betydning af på deres omgivelser. Folk vil måske ikke se dem som kunstværker, men en ekstra mulighed opstår: At deres tilstedeværelse i butikken rent faktisk ændrer, hvordan en kunde oplever butikkens andre varer. Som en art omdrejningspunkt har denne under- lige t-shirt, dette rekontekstualiserede kunstværk, potentiale til at ændre verden omkring sig.

Historietime

Det er her værd at bemærke, at projekterne i Vanløse ikke er isolerede eller idiosynkratiske, og at Lokal Global Plans overordnede projekt ikke udspiller sig i et vakuum. De forholder sig til en langt større og længere historie om undersøgelser af, hvordan kunst og kunstnere på nyskabende og meningsfulde måder kan arbejde i det offentlige rum. En af de mere bemærkelsesværdige (og tidlige) undersøgelser blev foretaget af The Artists’ Placement Group: Den blev grundlagt i England i 1966 som en kunstnerstyret organisation, der førte kunsten ind i andre sociale sfærer, primært ved at knytte en kunstner til en virksomhed eller en myndighed som en slags “huskunstner.” Et andet vigtigt øjeblik fandt sted i Chicago i 1993 med projektet “Culture in Action”, orga- niseret af Mary Jane Jacob: En festival, der normalt var dedikeret til placeringen af store skulpturer på offentlige pladser, blev i stedet brugt til at anbringe kunstnere direkte i samfundsorganisationer, hvor de udførte kollaborative projekter.

Tættere på Vanløse viser projektet Public Safety en videre udvikling af denne tilgang i en nordisk kontekst. Public Safety var navnet på et projekt, som den svenske kunstner Jörgen Svensson organiserede i sin hjemby Skoghall i Värmland i Sverige i sommeren 2000. Svensson beskriver sit projekt i følgende passage:

“Public Safety bestod af fire kunstnere (Jörgen Svensson, Alfredo Jaar, Esther Shalev-Gerz, Paco Cao), der udviklede fire individuelle projekter. De fire projekter interagerede alle på en eller anden måde med lokalsamfundet. Jörgen Svenssons kunstneriske bidrag var at invitere to ame- rikanske politibetjente, der aldrig havde været uden for USA, til i fuld uniform at patruljere i Skoghalls gader i fire uger. Medierne fulgte dem næsten dagligt, og de blev inviteret til at deltage i radio- og tv-programmer. De kom endda til at skrive autografer til både gamle og unge.” (Jörgen Svensson, www.jörgensvensson.se).

Det Store Møde

I betragtning af denne historiske baggrund er det værdifuldt at spørge, hvad der er på spil i dette skred. Hvad opnås ved denne forskydning væk fra “offentlig kunst”? Hvad risikeres, når projekterne træder ind i verden-som-helhed? To muligheder opstår: Tilstedeværelsen af “afsmitning” og mødets potentiale. Vi har ovenfor behandlet risici og potentialer ved “afsmitning”. Dette fører os til mødet.

Violinisten, der spiller på den offentlige plads, afslutter sin optræden. Publikum klapper, og der bukkes. Mængden spredes, og enkelte bliver tilbage for at tale med violinisten. Det er svært ikke at tænke på et sådant møde uden at overveje de involverede afstande – skellet mellem scenen og det “virkelige” liv, kløften mellem den optrædende, der producerer, og publikum, der forbruger. Uden at forklejne denne form for udvekslinger mener jeg også, at vi alle kender dem for godt. Vi har været på den ene eller anden side af disse skel hele vores liv. Sådanne afstande er også til stede, når vi står på pladsen og betragter en skulptur eller et monument. Vi ved det er stillet til skue dér for os, både som magnet og som opbevaringsrum for vores opmærksomhed.

Violinisten på balkonen og t-shirten i butik- ken etablerer ikke samme skel i forhold til os, da vores respektive roller ikke er lige så klart markerede. Selvom vi ikke ved, hvad vi skal stille op med dem, er de der lige foran os, klar til mødet. Vi kan tale med dem eller købe dem, som vi ønsker. Måske gør vi til sidst ingen af delene, men hvad end vi beslutter, forbliver det en beslutningens handling, der involverede reelle valgmuligheder. Måske er vi denne gang sammen om det.

 

.....................................................................................................


Download Lokal Global Plans avis med introduktion til udstillingen, området, værkerne og offentlig kunst.

 

Ted Purves (f. 1964) er billedkunstner og professor på California College of the Arts i USA. Som udøvende kunstner arbejder han med projekter, der tager ud  gangspunkt i lokalmiljøer og sociale relationer og udvekslinger. En væsentlig interesse er gaveøkonomi – et emne der blandt andet bliver taget op i antologien, What We Want Is Free (2004), som han står bag.